Definitionen af 'ulykke'l de private ulykkesforsikringer (i modsætning til arbejdsskadeforsikringerne) har der i mange år været en definition på, hvad der forsikringsretligt anses for et ulykkestilfælde. Definitionen har været ens i næsten alle selskaber, men i december 1999 henstillede forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, til sine medlemmer, at man udvidede definitionen, for så vidt angår beskadigelse af arme og ben. Det er der mange selskaber, der har gjort, men nogle selskaber har udvidet definitionen endnu mere end foreslået. I dag er der derfor flere forskellige definitioner i omløb. Du bør derfor undersøge, hvilken definition der gælder for din forsikring.
Den "gamle" definition.
Den gamle definition lyder typisk således:
"Ved et ulykkestilfælde forstås en tilfældig af den forsikredes vilje uafhængig pludselig udefra kommende indvirkning på legemet med en påviselig beskadigelse af dette til følge."
De dele af definitionen, der sædvanligvis giver problemer, er kravet om, at:
Indvirkningen skal være pludselig. Dette udelukker eksempelvis mange høreskader og madforgiftninger, idet indvirkningen ofte sker over længere tid, ligesom følgevirkningen heller ikke viser sig pludseligt. Kendelser 38.157, 46.656, 47.282, 49.680, 42.857, 45.012 (høreskader) 52.909 (salmonellaforgiftning).
Indvirkningen på legemet skal være udefra kommende. Dette udelukker ulykkestilfælde, der skyldes besvimelse, fra dækning. Det at besvime kan skyldes noget udefra kommende, f.eks. et slag. Men hvis besvimelsen resulterer i slag, f.eks. fordi man falder eller endnu værre kører galt i bil og får kraniebrud, er der ikke tale om et ulykkestilfælde, idet indvirkningen på legemet - besvimelse - kommer indefra. Kendelser 55.861, 56.738, 56.278
Også løfteskader vil ofte falde uden for dækningen, idet det er kroppen, der "protesterer" mod det løft, man udsætter kroppen for. Det er forsikredes fysik, der ikke slår til; ikke noget udefra kommende, der slår til. Kendelser 56.462, 57.408
Sportsskader kan på samme måde som løfteskader være belastninger, man udsætter sin krop for, som man ikke kan tåle. Når hånd- eller fodboldspilleren i et forsøg på at finte en modstander drejer hele sin overkrop og herved vrider kraftigt i sit knæled, hænder det, at menisk, kors- eller ledbånd læderes. Det skyldes ikke noget udefra kommende, men noget indefra kommende. Er der derimod tale om en regulær tackling, hvor modstanderen rammer en uheldigt, er der tale om et ulykkestilfælde. Kendelser 39.860, 40.398
Navnlig sportsskader gav anledning til mange klager og var derfor årsag til den ovenfor nævnte henstilling fra Forsikring & Pension om at udvide dækningen, således at der blev tilføjet:
"Ved beskadigelse af arme og ben kræves alene, at skadeårsagen skal være pludselig og med en påviselig legemsbeskadigelse til følge."
Denne udvidelse vil give dækning for de fleste sportsskader, der rammer arme og ben.
Forsikring & Pensions henstilling gælder ikke kun ved nytegnede forsikringer, men gælder også eksisterende forsikringer. De fleste selskaber har da også tilbudt - eller er i færd med at tilbyde sine kunder at omtegne forsikringen.
Nogle selskaber har taget flere legemsdele med end arme og ben, og enkelte selskaber definerer nu et ulykkestilfælde som: "en pludselig hændelse, der forårsager personskade".
Den sidste definition er meget mere omfattende end den gamle definition. Den vil derfor også være dyrere. Hvis man synes, det er for dyrt, kan man eventuelt spørge, om der er mulighed for at tegne forsikringen, så den først dækker for større mengrader - eksempelvis 15% i stedet for 5%.
« tilbage
