Anker Heegaards Gade 2, 1. - 1572 Kbh. V - Tlf.: 33 15 89 00 (kl. 10-13) - Fax: 33 15 89 10
Typiske årsager til klager
Familieforsikring
Bygningsforsikring
Ejerskifteforsikring
Ulykkesforsikring
Livsforsikring
Rejseforsikring
Kritisk sygdom
Motorkøretøjsforsikring
Generelt
Hvordan man klager
Find kendelser
Om Ankenævnet
Aktuelt
Opret eget nyhedsbrev
Abonnér på nyhedsbrev
Statistik
Andre relevante hjemmesider
Kontakt til webmaster
Rette bruger/ejer

Prisen på en autoforsikring afhænger i meget stort omfang af, hvor mange år forsikringstager har kørt skadefrit. Hertil kommer, at mange selskaber også beregner en høj selvrisiko, hvis for­sikringstageren er en ung mand. Enkelte selskaber tegner slet ikke kaskoforsikring for visse bi­ler, hvis forsikringstageren er ung og uden bevis for skadefri kørsel i flere år. Kombinationen af en BMW og en ung mand kan godt resultere i en årspræmie på ca. kr. 35.000,-.

Disse dystre kendsgerninger har fået mange til at lade køretøjet indregistrere i forældrenes navn og ligeledes tegne forsikringen i forældrenes navn.

Men hvis bilen ejes af sønnen og anvendes af denne, snyder man forsikringsselskabet for den præmie, det har ret til. Principielt er det bedrageri og dertil kommer, at når det opdages - og det bliver det som regel i skadesituationerne - får det store konsekvenser for skadeopgørel­sen. Har selskabet som følge af farens elitebiliststatus tilbudt forsikringen til kr. 6.000,- årligt; men ville det have beregnet sig kr. 36.000,- kr. i præmie, hvis det var husets 18-årige søn, der ville tegne forsikringen, vil bilen kun blive erstattet i forholdet mellem den præmie, der er betalt, og den præmie, der skulle være betalt, dvs. med 1/6. En BMW til kr. 240.000,- bliver altså kun erstattet med kr. 40.000,-. Og det kan gå værre endnu. Hvis selskabet slet ikke ville have tegnet forsikringen for sønnen, skal det slet ikke betale nogen erstatning. Kendelse 56.546 og 58.848.


« tilbage