Anker Heegaards Gade 2, 1. - 1572 Kbh. V - Tlf.: 33 15 89 00 (kl. 10-13) - Fax: 33 15 89 10
Typiske årsager til klager
Familieforsikring
Bygningsforsikring
Ejerskifteforsikring
Ulykkesforsikring
Livsforsikring
Rejseforsikring
Kritisk sygdom
Motorkøretøjsforsikring
Generelt
Hvordan man klager
Find kendelser
Om Ankenævnet
Aktuelt
Opret eget nyhedsbrev
Abonnér på nyhedsbrev
Statistik
Andre relevante hjemmesider
Kontakt til webmaster
Reparationsomfanget af modpartens skade

I mange situationer klages der over, at modparten har fået repareret (meget) mere end den skade, der blev forvoldt. Ofte ses forklaringer om, at "min bil berørte kun fronten af hans bil med trækkrogen - det er en skade til få hundrede kroner." Senere modtager forsikringstager tilbud om selv at betale skaden, så han kan undgå at rykke i præmieklasse på grund af skaden. Det kan også være, at forsikringen er tegnet med selvrisiko også for ansvarsskader, hvorfor forsikringstageren selv må betale ansvarsskaden, hvis skadeudgiften er mindre end selvrisikoen.

Nu ser han, at reparationsudgiften ikke er på "de få hundrede kroner", han selv havde forventet, men måske 5.000 kr., og mener følgeligt, at modparten har "snydt" sig til at få repareret mere, end der er forvoldt i skade. Det kan naturligvis ikke udelukkes, men modpartens bil er også takseret af en taksator, og der er ingen grund til at tro, at taksator vil anerkende skader, han ikke mener stammer fra sammenstødet. (Tværtimod ser ankenævnet også  sager, hvor en forsikringstager er utilfreds med, at taksator har bedømt en del af skaden til ikke at hidrøre fra uheldet, hvilket bevirker, at der for denne del af skaden beregnes ny selvrisiko og eventuelt rykkes i præmieklasse).

Når en fagmand har bedømt skaden og anset skaden for hidrørende fra uheldet, er det ikke muligt for ansvarsforsikringsselskabet efterfølgende - med held - at påberåbe sig, at skaden ikke hidrører fra uheldet, når dette alene bygger på dets forsikringstagers forklaring. Forsikringstageren kan i denne situation ikke siges at være uvildig og dertil kommer, at det ikke er muligt for ikke fagfolk at se, hvad der kan være sket af skade bag fronten. Mange skader kunne dog nok være lappet sammen billigere, men når folk har en forsikring, vil de have en fuldgod reparation - og helst have skiftet delene - og dette gør sig også gældende, når der er en modpart til at betale. Kendelser 58.605.


« tilbage