EjerskifteforsikringEjerskifteforsikring og tilstandsrapport er to instrumenter", køber og sælger kan benytte sig af, når de henholdsvis køber og sælger fast ejendom.
Fordele for sælger
Når sælger har ladet udarbejde en tilstandsrapport og fremlagt et tilbud på en ejerskifteforsikring, vil han i vid udstrækning slippe for sit ansvar for eventuelle mangler - et ansvar, der ellers består i 20 år.
Fordele for køber
Køber får gennem tilstandsrapporten en slags "varedeklaration" på den ejendom, han overvejer at købe. Ud fra beskrivelsen af huset kan han forhandle sig til den rigtige pris for huset og betingelserne for overtagelse af ejendommen i øvrigt.
Ved at tegne ejerskifteforsikringen sikrer han sig, at de skader, den bygningssagkyndige måtte have overset - eller ikke kunne se på besigtigelsestidspunktet - bliver forsikringsdækket, hvilket er vigtigt, når sælgers ansvar nu er bortfaldet.
Kan det betale sig at tegne ejerskifteforsikring, hvis tilstandsrapporten er pæn?
Først skal man gøre sig klart, at sælgers ansvar bortfalder, uanset om køber gør brug af forsikringstilbuddet. Sælger slipper også for at betale halvdelen af præmien for forsikringen.
Dernæst er det vigtigt at påpege, at bygningsgennemgangen, der ligger til grund for tilstandsrapporten, er en systematisk gennemgang af ejendommen efter et særligt skema; men værdien heraf skal heller ikke overdrives. Dels må den bygningssagkyndige ikke "skille bygningen ad", og dels er niveauet for gennemgangen lagt på et sådant plan, at udgiften herfor ikke må udgøre mere end ca. kr. 6.000,- for et parcelhus af gennemsnitsstørrelse inkl. moms.
Er ejerskifteforsikringen blevet en succes?
Det kan man næppe hævde. Selvom mere ned 60% nu tegner forsikringen, er det umiddelbare indtryk nok, at tilstandsrapporterne er for dårlige, at forsikringerne ikke dækker nok, og at præmien og selvrisikoen er for høj.
Nedenfor besvares en række spørgsmål, som ofte stilles om ejerskifteforsikring. Derudover finder du også en gennemgang af en række hyppige årsager til klager:
Hvorfor er forsikringerne så dyre, og hvorfor dækker de ikke noget mere?
Så vidt det er ankenævnet oplyst, er det endnu ikke lykkedes selskaberne at skabe balance mellem præmie og skader. Hvis forsikringerne skal dække noget mere, bliver de altså også dyrere. I øvrigt er standarddækningen - som også er en minimumsdækning - bestemt af Justitsministeriet.
Er forventningerne til forsikringsdækning for høje?
Dette spørgsmål må nok besvares bekræftende. Men det hænger nok sammen med, at folk ikke helt er klar over, hvordan tilstandsrapporten skal beskrive huset.
Det fremgår af vejledningen til tilstandsrapporten, at huset, der skal undersøges, skal sammenlignes med tilsvarende bygninger af samme alder. Det er formentlig her, at de største problemer ligger, idet det ud fra de klagesager, ankenævnet modtager, ser ud til, at folk er tilbøjelige til at sammenligne huset, de har købt med et nyt hus. Hvis taget på et hus fra trediverne er noget slidt, forventer de tilsyneladende, at det er anført i tilstandsrapporten. Men det er det ikke, og det skal det normalt heller ikke. Der er jo ikke noget unormalt i, at taget er slidt, når huset er fra trediverne. Huset adskiller sig jo ikke derved fra andre huse fra trediverne.
På samme måde med kældre. I et hus fra 1950 med kælder vil kælderen være fugtig i et eller andet omfang. Men folk synes at forvente, at kældre er tørre - og det er kældre knap nok selv med vore dages byggemetoder.
Hvad er ikke omfattet af bygningsgennemgangen og ejerskifteforsikringen?
Bygningsgennemgangen vedrører ikke:
- bygningens lovlighed
- installationers lovlighed
- installationers funktionsduelighed
- indretninger uden for bygningen
- forhold ved grunden
Disse forhold er derfor heller ikke omfattet af forsikringen. Bemærk dog punktet: "Oplysninger givet i tillæg til tilstandsrapporten er ikke korrekte" i forbindelse med "hyppigste klager".
Når forhold ikke er omfattet af bygningsgennemgangen, hæfter en sælger stadig i 20 år. Ligesom for andre forsikringer findes der et sæt forsikringsbetingelser, der nærmere regulerer parternes rettigheder og pligter. Hvad der er anført her på hjemmesiden, er udelukkende hovedretningslinierne i ordningen.
Der er en række forhold, som hyppigt giver anledning til klager. Det drejer sig om følgende:
Selskabet påstår, at der ikke er nærliggende risiko for skadeLæs mere om Selskabet påstår, at der ikke er nærliggende risiko for skadeOplysninger givet i "tillæg" til tilstandsrapporten er ikke korrekteLæs mere om Oplysninger givet i "tillæg" til tilstandsrapporten er ikke korrekteTilstandsrapporten giver ikke et retvisende billede af bygningenLæs mere om Tilstandsrapporten giver ikke et retvisende billede af bygningenFugtige kældreLæs mere om Fugtige kældreGulvbelægning ikke som forventetLæs mere om Gulvbelægning ikke som forventet« tilbage
