BygningsforsikringFor at opnå erstatning skal den forsikrede sandsynliggøre, at der er sket en forsikringsbegivenhed, der er omfattet af forsikringen - eksempelvis brand, storm eller en pludselig skade.
Herefter skal skaden gøres op. Ved partielle skader vil det ofte ske ved, at selskabet beder den forsikrede om at indhente et specificeret overslag (materialer og arbejdsløn) på, hvad det koster at reparere skaden. Hvis det er en mindre skade, og hvis overslaget findes rimeligt af selskabet, kan det godt ske, at der gives dækningstilsagn, uden at skaden besigtiges. Hvis håndværkeren under reparationen finder ud af, at det bliver væsentligt dyrere at reparere skaden end angivet i overslaget, er det vigtigt, at selskabet straks kontaktes for accept heraf. Også selv om det indebærer, at reparationen midlertidigt må standses. Du kan nemlig ikke regne med, at selskabet blot accepterer håndværkerens regning, hvis den væsentligt overstiger overslaget.
Hvis skadesomfanget er lidt uklart, eller hvis der er tale om en større skade, vil selskabet som regel sende en taksator med det samme. Taksatoren danner sig et overblik over skaden. Han kan nu - som nævnt ovenfor - bede den forsikrede indhente et overslag fra en håndværker. Men det kan også være, at han blot anvender sin erfaring om priser på byggematerialer og arbejdsløn og fortæller den forsikrede, at han kan lade skaden reparere, men at det ikke må koste mere end så og så meget. Også her er det vigtigt at kontakte selskabet med det samme, hvis man finder ud af, at det bliver dyrere end den pris, taksator har angivet. Mange selskaber laver i den forbindelse en skriftlig aftaleseddel, hvilket også bør ske, så der ikke senere opstår tvivl om priser og det godkendte skadeomfang.
I forbindelse med erstatningsopgørelsen er der en række forhold, som kan give anledning til spørgsmål og klager. Det drejer sig om følgende:
Mangelfuldt arbejdeom hvem der har ansvaret for, at reparationen udføres korrekt.
Læs mere om Mangelfuldt arbejdeEget arbejdeom betingelserne, hvis man selv ønsker at udføre (en del af) arbejdet med reparation eller nyopførelse.
Læs mere om Eget arbejdeTotalskaded.v.s. om betingelserne er opfyldt for, at den forsikrede kan vælge at få et nyt hus opført.
Læs mere om TotalskadeNyværdid.v.s. om betingelserne er opfyldt for, at erstatningen opgøres i forhold til, hvad det koster i dagens priser at reparere eller bygge et nyt hus.
Læs mere om Nyværdi« tilbage