Anker Heegaards Gade 2, 1. - 1572 Kbh. V - Tlf.: 33 15 89 00 (kl. 10-13) - Fax: 33 15 89 10
Typiske årsager til klager
Hvordan man klager
Find kendelser
Om Ankenævnet
Aktuelt
Opret eget nyhedsbrev
Abonnér på nyhedsbrev
Statistik
Andre relevante hjemmesider
Kontakt til webmaster
Ankenævnets årsmøde 2011



Ankenævnets årsmøde 2011


Ankenævnets årsmøde 2011.

Ankenævnet for Forsikring modtog i 2010 2.095 klager, hvilket er det laveste antal siden 1986. Klagetallet er siden 2003 faldet med 25 %.

Årsagen til faldet må antages at være den stadig større konkurrence blandt selskaberne om at være bedst til at undgå klager, konkluderede formanden for Ankenævnet for Forsikring, højeste­retsdommer Marianne Højgaard Pedersen på nævnets årsmøde i dag den 27/5 2011. Og hvilket selskab, der er det, er det nu muligt at se på Ankenævnets hjemmeside, hvor Forsikring & Pension har anført de enkelte selskabers klagetal i forhold til markedsandele. Denne åbenhed har fået selskaberne til at anstrenge sig yderligere for at undgå klagesager.

Faldet i antallet af klager har desværre ikke resulteret i en lavere sagsbehandlingstid, idet flere barselsorlover har betydet, at der i 2010 blev afsluttet 110 færre sager end i 2009. Sagsbehandlingstiden var ved afslutningen af året ca. 10 måneder.

Med hensyn til klagernes fordeling på brancher udgør klager over livs- og pensions­forsikringer, herunder arbejdsmarkedspensioner, den største klagebranche, idet nævnet mod­tog 356 nye klager i 2010. Klager over disse brancher udgør nu 17 % af alle klager. Sam­men med klager over ejerskifteforsikringer (201) udgør disse meget tunge sager næsten 27 % af alle klager.

Hvis der ses på resultatet af klagerne, kan det konstateres, at 26,8 % fik noget ud af at klage. Det er præcis det samme som året før. Hvis der alene ses på de nævnsbehandlede sager, var medholdspro­centen 15,5 %, men med betydelig variation i de enkelte forsikrings­bran­cher.

Offentliggørelse af nævnets kendelser sker på Ankenævnets hjemmeside: www.ankeforsikring.dk. Statistik kan vælges under menupunktet "statistik", hvor det er muligt at se en samlet statistik for selskaberne og en statistik for de enkelte selskaber.




« tilbage