Hvordan man klagerHvis du er uenig i en afgørelse, dit forsikringsselskab har truffet, og forgæves har forsøgt at få afgørelsen ændret, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at der er en uenighed - f.eks. ved at selskabet har skrevet til dig, at det ikke vil ændre sin afgørelse.
Hvis du ikke er tilfreds med ankenævnets afgørelse, har du stadig ret til senere at gå til domstolene med din sag.
Hvornår kan du klage:
- Klagen skal vedrøre egne forsikringer. Man kan således ikke klage over en afgørelse truffet af modpartens selskab.
- Klagen skal vedrøre privatlivets forsikringsforhold. Klager vedrørende erhvervslivets forsikringsforhold falder uden for ankenævnets område. Dog behandles klager vedrørende motorkøretøjsforsikring, selvom der er tale om erhvervskøretøjer.
- Du kan først klage til ankenævnet, når du har klaget til selskabet over afgørelsen, og selskabet har fastholdt sin afgørelse eller undladt at besvare din klage. Alle selskaber skal have udpeget en klageansvarlig.
Før du klager:
Før du klager, er det en god idé at gøre følgende:
- Sammenhold selskabets begrundelse for sin afgørelse med forsikringsbetingelserne. Det er forsikringsbetingelserne, som fastlægger, hvordan selskabet skal behandle din sag.
- Se, om du kan finde sager, der ligner din, under 'Typiske årsager til klager'. Her kan du få et indtryk af Ankenævnets praksis.
- Søg eventuelt under 'Find kendelser' efter afgørelser i sager, der ligner din.
Hvis du vil klage:
Hvis du beslutter dig for at klage, er fremgangsmåden følgende:
- Download Ankenævnets klageformular (65KB - PDF)* eller download Ankenævnets klageformular (59KB - Word).
- Udskriv klageformularen eller åben i Microsoft Word.
- Udfyld klageformularen i hånden eller på maskine/tekstbehandlingsprogram (Microsoft Word). Husk at underskrive klageformularen.
- Send den udfyldte klageformular med bilag med almindelig post til os på følgende adresse:
Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2 Box 360 1572 København V
Du skal betale et klagegebyr på 150 kr., hvis du vil klage. Beløbet bedes indbetalt på girokonto 9078630, kortartkode 01.
Du kan læse mere om, hvad der sker, efter du har afleveret din klage i brochuren Vi har registreret Deres klage (PDF)*
*) Du skal have programmet Adobe Acrobat Reader installeret på din computer for at åbne dokumentet. Klik her for at downloade Adobe Acrobat Reader.
Telefonisk henvendelse: Hvis du ikke har mulighed for at printe klageformularen, kan du rekvirere en fortrykt formular hos dit forsikringsselskab eller ved henvendelse til ankenævnet på tlf. 33 15 89 00 (telefontid 10.00-13.00). « tilbage
|